Der var engang... og så noget med Kina... ... ...

Året er 2008 ... Landet er vor kære Danmark... Finanskrisen er noget der nærmer sig som et ubehageligt lavtryk bagved Peter Tanev i Go'Morgen DK! Men hvad vigtigere er at en flok unge, smukke, intelligente, bedårende, talentfulde, vidunderlige menneske bestemmer sig for at læse til folkeskolelærer... 4 år er nu gået, og Jagstuens omsætning er faldet til et mere naturligt niveau, Ørstedsparkens græs kan igen blive grønt og Zahle er ikke længere en del af hverdagen for disse unge, smukke mennesker...
Men lysten til at undervise er bestemt ikke dalet, og det har nu mundet ud i et lille eventyr der vil byde på gule mennesker, ris, nudler, røde faner, censur, hund på spyd, varmegrader langt over det humane ... kort sagt en hverdag på kinesisk...
Grundet den ekspertise disse unge mennesker har udviklet på de 4 år på lærerseminariet har der været en enorm storm af aspiranter der har hungret efter at tilknytte disse unge mennesker... Som man ser det i fodboldens verden (Læs: Drogba vinder Champions League og spiller nu i Kina!) er også de kinesiske skoler kommet i besiddelse af midler der gør det umuligt for Christine Antorini at holde på de store talenter indenfor undervisningsfaget. De seneste måneder har rygtestormen været voldsom - hvor ville disse intelligente, unge mennesker mon sætte deres underskrift? ... Rygterne har sendt dem helt fra kolde Grønland til månen, hvor de skulle stå for en ny skole for astronautbørn...
Nu er spekulationernes tid dog ovre, og som Ekstra Bladet kunne afsløre for nyligt har de flotte unge mennesker sat deres underskrift på en gylden kontrakt, der binder dem til det kinesiske land i perioden september 2012 til juli 2013!
Vi er alle klar over at savnet af os vil blive helt uvirkeligt ekstremt for jer herhjemme... Vi er nu engang en unik flok, som ikke kan støbes op andre steder på denne jord. Men fortvivl ej ... I er alle i høj grad hjertens velkomne til at besøge os i dersens Kinaland... -Så byder vi på logi, ris og nudler...

Vi håber at mange af jer vil følge os på denne side, og måske smide en hilsen i ny og næ... Vi vil savne jer alle hjemme i DK ...

Kys, ris og nudler... -Gan Bei!

Søs, Mette, Ida Marie & Lars