Teacher’s Gan bei style

Det er torsdag eftermiddag, Lars’ telefon ringer! Det er den ene af vores ledere. Mette og jeg, ja, vi ligger lige på sofaen og får os en slapper. Efter syv minutters snakken, kommer Lars ud med et forundret udtryk og siger: ”Det var Martin. Han ville have, at jeg skulle møde på hans kontor i morgen tidlig til et møde om at være vært til et eller andet arrangement. Hvad tror I, at det er??!” Nærmest i kor udbryder Mette og jeg ”WHAAT – det er da Teachers’ Party!” ”Hvorfor fanden, siger I ikke det til mig?” Men altså, Mette og jeg havde da ikke fattet, hvad Lars’ samtale gik ud på, desuden så kender vi begge Lars og ved derfor begge, at han er VILD med at være i centrum, så sådan en værtsrolle var vidst ikke det værste, der kunne ske for ham. Det der derimod ikke var så godt, var at Lars skulle dresses totalt op, og det var ikke just jakkesæt og fine sko Lars’ kuffert havde været proppet med! Så efter en fredag aften, som nok engang var endt på Jiu Ba Jie (bar street) røg vi alle sammen (Jeppe, Anders, Søs, Mette, Lars og Ida Marie) på shoppingtur efter nye sko til Lars (på forunderlig vis havde Lars charmeret sig til at ”nøjes” med at tage bordeaux bukser, lyseblå skjorte og slips på, men sneakers kunne han ikke få dem med på). Det var dog heldigvis en rimelig overkommelig opgave, som vi hurtigt og effektivt fik løst. Lars skulle selvfølgelig møde op til festen lidt før end os andre, da han skulle øve sin værtsrolle (han fik først manuskriptet, da han troppede op på det hotel, hvor festen skulle foregå).  

Denne KÆMPE fest for alle Winnerways's skoler og børnehaver var til for at fejre den årlige teachers day, som i år havde placeret sig mandag d. 10 september men af gode grunde blev fejret lørdag d. 8 september. Når vi siger kæmpe fest, ja så mener vi det sørme: der var måske 800 inviterede og ca. 500 fremmødte. Vi var på et hotel (Hotel Winnerway), hvor vi sad i sådan en kæmpe balsal med rundborde og guldstof på væggene. Alle skolers lærergrupper skulle lave et lille show (vi lavede en sketch omhandlende elevernes til tider finurlige udtale af engelske og mimede til Elton John's ”Teacher I need you”). Alle de vigtige mænd (lederne) var til festen og så er det meget vigtigt at udvise den rette etikette. I dette tilfælde er det at skåle med dem, holde særligt på glasset og skåle under dem på deres glas. Men i Kina, når man skåler (man siger Gang Bei), så skal man bunde! ALT ANDET ER UHØFLIGT!! Selvfølgelig fylder man ikke glassene så meget, men alligevel, man bliver skisme fuld! Jeg tror en kinesisk fest går ud på at drikke sig så hurtigt som muligt ned, så man nærmest ikke kan gå og så tage hjem tidligt! Kl. 22 var festen slut, og vi tog i byen - her dansede vi tosset i 1,5 time indtil, at vi ikke kunne finde Lars. Jeg fandt ham udenfor totalt fuld med en flaske vand - han havde kastet op, MEGET! ”Itze, jeg har brugt mine sidste penge på tre flasker vand… ” (dagen efter fandt vi så 500 kinesiske penge i hans anden lomme, men ja jaj, det kan jo være svært at kigge i begge lommer, når man er lidt rundtosset). Jeg fulgte ham hjem, hvor han hele vejen hjem i taxa'en sad med hovedet ud af vinduet. Da vi kom ud af taxaen, brækkede han sig og i løbet af natten stod han op to gange og kastede op. Så meget at han til sidst havde lidt blod med i opkastet (eller hvad det nu var, for han havde vidst ikke mere i kroppen). Så nok engang har vi haft en total sløv søndag! Lars har sovet, været svimmel og lignet døden. Mette og jeg tog en taxa ud i byen for at finde Subway (I ved den der sandwich-kæde; nogle gange trænger man til andet end ris og nudler) og hentede dejlige sandwiches med hjem. Ellers så har vi ligget på vores kæmpe sofa os alle tre og set serie på dvd hele dagen! SKØØØNT! 

STOOOOP lige en gang..! –Så’ det Lars hér der er kommet til tasterne. Jeg kan fornemme at jeg lige skal ha´rettet op på nogle sandheder – fornemmer lidt at Itze lidt har fejlvurderet min brandert! ;)

Jovist var det en glimrende fest, og ja jeg må da indrømme at det med at være i centrum ikke gør mig det store, men men men…

Som Itze siger måtte jeg møde lidt tidligere ind til festen om lørdagen. Jeg havde fået nummeret på mine tre medværter – tre kinesiske lærere (to lækre damer der begge snakkede engelsk og en ”mand” med lilla øjenskygge) Meeen, som Itze også beretter så smagte vi lige på en enkelt Tsingtao eller to om fredagen, hvilket resulterede i at både Jeppe og jeg måtte indse at vores telefoner ikke længere var i vores varetægt … tabt? Stjålet? Spist af en gadehund? –Ingen ved det!

Men i hvert fald var det ikke helt nemt at få aftalt noget med medværterne uden en telefon, og det sidste Zoe sagde (den ene af medværterne) var at jeg skulle møde dem ved 16 tiden og at hun nok lige skulle prøve at finde ud af om jeg måtte have andet end jakkesæt på – men som hun sagde, så lejer vi bare lige hurtigt et til dig! Nå, men kinesiske mødetidspunkter er lige så sikre som den græske økonomi! –Men jeg tog nu alligevel hen på hotellet til kl 16. På hotellet hvor festen skulle stå blev jeg mødt af et virvar af kaos – generalprøver på det ene og det andet. Nå, men i hvert fald så blev jeg sat ind i tingene og fik mit manuskript og kunne sammen med de andre værter begynde at øve det sammen – at det første manuskript så undervejs blev ændret flere gange og at min mandlige medvært snakkede engelsk, som kunne få Anders Fogh til at ligne en engelsk sprogekspert, snakker vi om. Der var så lidt styr på hele arrangementet, at jeg 5 sekunder før jeg går en til generalprøven får at vide at vi alligevel ikke har tid til det, og at det er altså er nu vi er på! Men hva’ fanden – TIC (This is China! – et udtryk vi flittigt bruger i kølvandet på en uduelig kineser).

Men selve festen gik sgu meget lækkert – øl, ris og flotte damer! Såå deeet…

Efter festen husker jeg kun at jeg tog hjem og i seng. Men at Itze tilfældigvis har forvekslet mig med en anden er jo hvad der kan ske – jeg ligner nu meget godt de skide kinesere…

Nå, men det var teachers party – håber det går dejligt hjemme i det danske efterårsvejr!

PS. Jeg har fået min telefon igen … en venlig sjæl ringede natten til mandag til Itze’ telefon og sagde at jeg kunne afhente telefonen på Beijing Bar… Hmmm…. Ja jaaa…

Tsingtao-kys… Itze & Lars