Ja, så blev
det søndag formiddag, Rainbow (vores rengøringsdame) er kommet, Lars ligger i
sengen og ligner mest af alt noget katten har slæbt med ind – og ja, sådan
lugter han faktisk også lidt!
Det har ikke
været den mest begivenhedsrige uge, dog er der da et par enkelte historier, som
godt kan tåle at blive fortalt! Den første vil jeg kalde: ”Da edderkoppen tog
kontrol over Lars’ liv!”
Søndag i
sidste uge ville Lars have et lille hurtigt bad inden, at Rainbow kom. Men Lars
kom meget pludseligt ud af badeværelset, døren smækkede op og med frygt i øjnene
sagde han: ”ÅåååRh, så skal jeg ikke lige have et bad alligevel. ÅÅRH Itze,
jordens største edderkop er ude i mit bad!! Jeg tror, den kan spise mig!” Vi
har før set en ganske stor edderkop hernede, men jeg ved også efterhånden,
hvordan Lars har det med kryb, så jeg tænkte: ”jaja, den er god med dig. Den
ondulerer jeg lige…” Men da kom ud på badeværelset, ja så måtte jeg sgu’
overgive mig! Den edderkop var stor! Den kunne snildt spise Lars OG mig i én mundfuld! Kroppen alene var på
størrelse med en lille snickersbar og med benene ja, så var den vel, ja, jeg
ved det sgu ikke – stor nok til at spise både Lars og mig! Nå men sådan en
edderkop, den går jo ikke sin vej, bare fordi der står to blegfede, hvide danskere
med frygt i øjnene og glor på den. Selv når vi med vores anspændte, tangerende
skingre stemmer bad den pænt om at gå ud af vores lejlighed, blev den bare
siddende der på brusekabinen og tronende med sin kæmpe krop og sine lange ben. Den
havde ikke tænkt sig at gå nogen steder!! Efter lidt parlamenteren når Lars og
jeg frem til den konklusion, at vi må prøve at skylle den ned fra væggen og ned
i afløbet (læs ”vi” som i at, Itze er skadedyrsbekæmperen, og Lars er ham uden det kølige
overblik, som holder øje ude fra gangen af). Jeg må pille risten af afløbet, således
at edderkoppen kan komme derned. Jeg vender ryggen til edderkoppemonstret for
at fjerne risten, og forventer at Lars holder øje med dyret. Da jeg er klar til
at skylle dyret ud, ja så er den VÆK??!
– ”LARS,
hvor er edderkoppen?? Den er væk?!”
– ”Er den væk,
Itze??! Jeg har ikke set den!”
– ”Lars,
stop, hvor er den. Du må have set den??”
Edderkoppen
var væk! Pist forsvundet. Og ja, her startede så tre dage for Lars, hvor han
ikke kunne bruge sit toilet! Tænk, hvis den dukkede op igen, angreb mens han
stod og tissede, ej den risiko ville han ikke løbe, så Lars flyttede ind på mit
toilet.
Langsomt
glemmer Lars og jeg alt om edderkoppemonstret og vores liv vender tilbage til ”normalen”.
Lars flytter tilbage på sit toilet og alt er fryd og gammen…. Lige indtil en sen,
mørk og varm kinaaften! ”IIIIIIIIIIIIIIIIIIITZEEEEEEEEE!” Og, ja så ved jeg
godt, hvad klokken har slået: ”monstret er tilbage!”. Men denne gang skal den
ikke slippe fra os. Vi er beredte! Vi bruger ikke unødig tid på at fjerne rist.
Vi vil drukne den edderkop, gøre den sløv og så slå den ihjel! Vi finder vores
pladser: Lars uden for badeværelse og jeg i brusekabinen med mit våben:
bruseren. Jeg spuler den edderkop, men den er ligeglad, den løber rundt i badet
slipper væk fra min stråle, løber mod døren, mod udgangen, mod resten af
lejligheden…. Jeg skynder mig, at smække døren i, der er vand i hele badeværelset,
jeg er ved at glide! Edderkoppen slipper ind under døren og ud i lejligheden! Jeg
må ud af badeværelset. Ude i stuen står Lars oppe i sofaen, han er ude af sig
selv.
– ”Den er i
soveværelset!! Den løb ind i soveværelset!!!”
– ”Ej Lars!
Det her er ikke tid til sjov, hvor løb den hen??”
– ”I SOVEVÆRELSET;
ITZE!! I SOVEVÆRELSET!!!”
– ”Nu
stopper du, Lars. Den kan jo ikke have nået at løbe ind i soveværelset! Hvor er
den?!”
– ”S-O-V-E-V-Æ-R-E-L-S-E-T!”
Okay, jeg er
ved at være overbevist, om at Lars han fortæller sandheden. Jeg åbner langsomt
døren ind til soveværelset, og ganske rigtig ja, der sad monsteret midt på
gulvet! Den var GIGANTISK! Nu bliver jeg sgu’ sur. Den edderkop skal satme ikke
være inde på mit soveværelse, den skal ikke kravle under min seng, lave
spindelvæv i mit tøj eller spejle sig i mit spejl – den skal DØ! Jeg henter en
spatel, og så går den vilde jagt ind! Jeg løber rundt i soveværelset med hævet
spatel klar til at sætte det ”dødelige klap” ind. Efter tre mislykkedes forsøg,
rammer jeg endelig rigtigt og edderkoppemonsteret er forvandlet til smat!
Edderkoppesmat ud på mit gulv! Aldrig har jeg været så glad for at se klam, gul
smat på mit gulv.
Efter en
intens jagt på en halv time, hvor både Lars’ og min puls havde været oppe at
ramme max og Lars havde skreget i falset, var edderkoppen død og vi kan nu igen
sove trygt i vores senge!
Udover
edderkopper, som prøver at styre hvilket toilet Lars skal benytte, så går livet
sin vante gang her i DongGuan! Vi arbejder, vi spiser ris, vi forbereder lidt
undervisning, vi spiser ris, vi sveder, vi spiser ris, vi træner, vi spiser
ris, vi handler ind, det bliver weekend. Så spiser vi ris, vi drikker øl, vi
bliver fulde, vi tager på maccen på vej hjem, vi sover længe og nyder livet. I
fredags var ude at køre gocarts. Det kan man gøre et sted, som hedder New South
China Mall. Det er verdens største shopping center, men der er INGEN butikker!
Det er totalt dødt. Det er åbenbart for dyrt at leje sig ind derude, så nu står
det bare tomt. Det er totalt zombieagtigt at rende rundt derude. Hvis man læser
lidt om det, lærer man, at det lige for øjeblikket er 99% ledigt. Nå men i
hvert fald, så er der en hel etage i det der tomme, tomme, tomme shopping
center, hvor man kan køre Gokarts! Vi var syv danskere og en af vores
australske kollegaer, som kørte! To piger og seks drenge – og jeg var
simpelthen nummer sjok i alle heats og i alle henseender af det der
Gokart-show! Det er skisme ikke min stærke side! Jeg kørte meget langsomt i
forhold til alle de andre - altså jeg følte jeg kørte stærkt, men jeg var totalt
MORMOR. Ja, det er vel ikke svært at forestille sig, at jeg måske endte i
rabatten en 10-15 gange. Så sad jeg der i alle de der dæk, der markerer banen,
så kom de der små kinesermænd og hive mig fri. Det hjalp selvfølgelig heller
ikke på min hastighed! Men selvom, at jeg primært lå alene og kørte mit eget løb,
så var det alligevel ganske morsomt! Jeg tror nu nok, at det havde været lidt
sjovere, hvis jeg bare havde været lidt bedre... Men altså jeg havde lidt svært
ved at nå pedalerne. Når jeg sad fast i rabatten, nød den skønne duft af bilos,
og så alle de andre fræse forbi, ja, så gik det op for mig, at alle havde deres
ben bøjet, når jeg så kiggede på mine egne ben, var de nærmest helt strakte og
jeg kunne ikke trykke speederen ordentligt i bund - det skal selvfølgelig ikke
lyde som en dårlig undskyldning for min mormorkørsel. Jeg er bange for, at selv
med bøjede ben og muligheden for at trykke ordentligt på speederen, ville jeg
havde været mormor! Jeg var dog ikke den eneste "mormor", Jeppe han
var sgu' også lidt langsom og dårlig til det! Dejligt for selvtilliden at der
var en dreng, som var dårlig også! De to uden kørekort, de var nærmest de
bedste!! Det er så sindssygt!!! Anders Dreyer og Sofie, begge to opvokset i København,
har ikke kørekort og de var ret gode. Jeg tror faktisk, at Lars vandt det hele
- men han er også FULDSTÆNDIG frygtløs og en lille fartdjævel! Nå, men det
gokart-halløj var en ret sjov fornøjelse – men også ganske varm! Vi var alle
totalt svedige og helt sorte i hoved, hænder, ben og arme efter en halv times ræs!
Nå, nu tror
jeg, at jeg vil til at ende dette indlæg! Rainbow er ved at være færdig med
rengøringen, og jeg er ved at være lidt morgenmadssulten. Her på falderebet kan
jeg da lige nævne, at vi var på K-tv i går (karaoke-huset). Vi var hele danskerflokken,
Mettes to veninder (ja, hun har skisme fået gæster fra Danmark) og nogle af
vores kinesiske kollegaer. Det var mere eller mindre samme opskrift som sidste
gang, lidt for mange øl, lidt for mange mennesker, som elsker en god sang og
lidt for få mikrofoner, så ja vi havde en sjov aften, og det er vidst også grunden
til, at Lars ligger og ligner noget katten har slæbt med ind!
Herfra
bliver der takket af! Farvel og tak og må Gud bevare Danmark og os her i
DongGuan!
Itze
P.S. Her er
et link til en kort dokumentar på 10 minutter om New South China Mall. Den
giver et meget godt indblik i hvor stort og tomt det center er, og generelt også bare
et indblik i kinesisk kultur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar